Opskrift ikon

Opskrift

Tun – salat – vagtelæg – tomat

Tun – salat – vagtelæg – tomat

4 personer / Udskriv denne sideUDSKRIV / DEL MED EN VEN

Ingredienser

200 g tun
Olie

Blandede små salatblade

2 stk rød peberfrugt
1 spsk olie

16 cherrytomater
2 spsk olivenolie
1 fed hvidløg, fintrevet
Salt og peber

1 løg
3 spsk mel
1 æg, sammenpisket
Pankorasp
vindruekerneolie til fritering

4 vagtelæg
1 l vand
3 spsk eddike
1 spsk salt

3 spsk æbleeddike
6 spsk olivenolie
1 tsk dijonsennep
1 tsk flydende honnning
Salt og peber

Fremgangsmåde

  1. Pluk og skyl salaterne
  2. Skær tunen i bjælker på 2 x 2 cm. og vend dem i lidt olie. Brænd dem med en gasbrænder på alle sider. Krydr med salt og peber og sæt til side.
  3. Gnid peberfrugterne i olien, og bag dem ved 250 grader i ovnen, til de er næsten helt sorte. Kom dem i en skål og dæk dem med madfilm. Så vil de dampe møre og skindet løsne sig, så det er lige til at tage af. Krydr med salt og peber.
  4. Skær et kryds i tomaterne og blancher dem i kogende vand i 20 sekunder. Kom dem i koldt vand og fjern skrællen. Lad dem marinere i olien med hvidløg, salt og peber.
  5. Skær et lille hul i skallen på æggene, og hæld dem ud i en skål. Kog vand op med eddike og salt, og pisk en hvirvel i vandet. Hæld æggene ned på en gang, og løft dem op med en hulske, når hviden er fast, og blommen stadig er blød. Det tager 1 – 2 minutter
  6. Skær løget i ½ cm. skiver. Blend brødet til rasp og ved løgringene i æg og så rasp. Fritér dem til de er gyldne og sprøde i den varme olie. Drys med fint salt.
  7. Saml alt til dressingen i en bøtte med låg og ryst, ryst, ryst…
  8. Anret salaten i den ene side af en tallerken, og få det hele til at stå lidt oven på hinanden. Skær tunen i skiver eller små klodser, og pynt med de friterede løgringe og lidt krydderurter som kørvel, estragon eller spansk kørvel.
  9. Dryp med dressingen rundt om.
Middag med fruer

Middag med fruer