Opskrift ikon

Opskrift

Stegte kalvebrisler med sort pasta og østers

Torben Skandrup har i 25 år drevet restaurant “Den Sorte Ravn” på den…

Brisler

Stegte kalvebrisler med sort pasta og østers

4 personer / Udskriv denne sideUDSKRIV / DEL MED EN VEN

Ingredienser

Kalvebrisler
Østers (mindst 1 til hver portion)
Limesauce
Sort pasta
Piskefløde

Fremgangsmåde

  1. Kalvebrislerne udvandes i 24 timer og blancheres derefter i kogende vand. Hinderne fjernes, og brislerne skæres i passende skiver, der vendes i mel og steges færdige på panden.
  2. Østers åbnes, og noget af væden ved dem samles og bruges i saucen.
  3. Saucen fremstilles af stegeskyen, der tilsættes østersaften. Den koges ind med fløde og lime samt lidt hvidvin. Såfremt den ikke får en let grøn farve, kan der tilsættes lidt grøn madfarve. Men pas på, ikke for meget!
  4. Den sorte pasta koges al dente lige før servering.
  5. Retten anrettes på flade tallerkener. En skefuld sauce eller to i bunden, brisler og pasta ovenpå/ved siden af og en østers eller to i skal.

TIP!

Det er noget af et pillearbejde at fjerne hinderne fra brislerne, og jo flere hinder man piller af, jo mere falder brislerne fra hinanden. I dette tilfælde, hvor brislerne skal steges i skiver, skal man ikke fjerne for mange af de tyndeste hinder, så falder de for meget fra hinanden. I andre tilfælde, hvor brislerne stabilseres med f.eks., æg, kan man gå mere drastisk til værks.

Pas på med madfarven! Mange hold fik rigeligt med farve. Se f.eks. her.

Flot farve – og så endda trafiksikker på en mørk vinternat.