Opskrift ikon

Opskrift

Sprødstegt torsk på bund af bønner og mango med soya-ingefær sauce

Frederik Nielsen har tidligere været ansat på restaurant Bind. Siden h…

Torsk

Sprødstegt torsk på bund af bønner og mango med soya-ingefær sauce

4 personer / Udskriv denne sideUDSKRIV / DEL MED EN VEN

Ingredienser

Ca. 600 g. torskefileter
Ca. 150 g. fiskefars
4 tyndtskårne skiver franskbrød
Haricot verts bønner
1 mango
2-3 hvidløg
2-3 skalotteløg
1 dl sesamfrø
3 dl soya
0.5 dl valnødde- eller hasselnøddeolie
250 g smør
Purløg

Fremgangsmåde

  1. Torskefiletterne skæres i passende størrelse, og oversiden smøres med et lag fiskefars. Fire meget tynde franskbrødsskiver skæres til, så den passer med torskestykkerne. Brødet lægges oven på farsen og trykkes lidt fast, så brød, fars og filet hænger sammen. Stykkerne steges sprøde med brødsiden nedad. Når det er sprødt, steges stykkerne færdige i ovnen ved 190 grade. Det tager ca. 8 – 10 min.
  2. Bønnernes ender nippes af. Bønnerne blancheres let og køles derefter af i isvand. Så skæres de en gang skråt over. Mangoen skrælles og skæres i tynde både. Bønner og mangobåde sauteres i lidt smør og smages til med lidt salt og peber.
  3. Til saucen snittes hvidløg og skalotteløg fint og kommes i en skål sammen med soya (se tip) og valnødde (eller hasselnødde) olie. Sesamfrøene ristes med 200 g. smør på en pande. Pas på det ikke brænder på. Sigt sesam fra og lad smørret køle af. Varm forsigtigt hvidløg, skalotteløg, soya, olie, sesamfrø og det afkølede smør i en gryde under konstant omrøring. Det må IKKE koge. Snit purløg fint og tilsæt det til saucen lige før servering

TIP!

Det er en stor mængde soya, der skal i saucen, og den kan blive lidt salt, så hvis man ønsker det kan man reducere mængden af soya.