Opskrift ikon

Opskrift

Rødbedecreme med torsk og poppede vilde ris

Betina Repstock har besøgt Madholdet 10 gange, og har bragt Madholdet…

Rødbedecreme

Rødbedecreme med torsk og poppede vilde ris

4 personer / Udskriv denne sideUDSKRIV / DEL MED EN VEN

Ingredienser

2 spsk olie
1 løg
0.5 fed hvidløg
4 store rødbeder
5 dl hønsefond
3 dl fiskelage (f.eks. torskerognslage)
2 dl creme fraiche 9%
5 cm peberrod
2 spsk æbleeddike
3 spsk vilde ris
Salt og peber
600 g torskefilet
Dild

Fremgangsmåde

  1. Skræl og hak løget. Skræl og hak rødbederne groft. Svits de hakkede løg i lidt olie og tilsæt hvidløg, rødbeder, eddike, fiskelage (torskerognslage) og hønsefond. Kog indtil rødbederne er godt møre og blend det hele. Smag til med salt og peber.
  2. Imens rødbederne koger laves de poppede vilde ris. Lidt olie hældes i en kasserolle, så det kun lige dækker bunden. Varm olien godt op og tilsæt risene, de vil med det samme poppe op og er færdige. Risene hældes straks op i en tør sigte – inden de bliver brændt i olien. Risene afdryppes herefter på fedtsugende papir og drysses med salt.
  3. Peberroden skrælles og rives fint. Cremefraiche og peberrod blandes og smages til med salt og peber.
  4. Fisken befries for ben og skæres i passende portions stykker, som krydres med salt og peber. Stykkerne steges i lidt olie på en meget varm pande, til de får en fin stegeskorpe, men endelig ikke for meget.
  5. Rødbedepureen varmes og serveres i dybe tallerkener med peberrodcreme tegnet rundt og torsk i midten drysset med poppede ris og lidt hakket dild.