Opskrift ikon

Opskrift

Pære beignet med karamel

Jesper Vollmer har i mange år arbejdet som køkkenchef ved Kongehuset.…

paere beignet karamel

Pære beignet med karamel

4 personer / Udskriv denne sideUDSKRIV / DEL MED EN VEN

Ingredienser

KARAMEL

6 spsk sukker
2 spsk vand
2 spsk rom

PÆRER

1 glas rom
4 modne, men faste pærer

BEIGNETDEJ

125 g hvedmel
1 nip salt
1.25 dl øl
1 æg
vindruekerneolie til fritering
2 æggehvider
2 spsk sukker
flormelis til drys

Fremgangsmåde

  1. Skær pærerne i 1½ cm. tykke skiver. Stik kernehuset ud af skiverne, så der er hul i midten. Lad dem marinere i rommen i en pose, som luften suges ud af – evt. vakuum.
  2. BEIGNETDEJEN: Pisk hvedemel, salt øl og æg sammen i en skål. Sæt dejen i køleskabet, indtil den skal bruges.
  3. KARAMEL: Kom sukker og vand i en lille gryde. Kog det ind til sukkeret bobler og begynder at tage farve. Karamellen kan stoppes tidligt, hvis man kan lide den helt lys, eller man kan koge den lidt mere, så den bliver mørkere. Når den har den ønskede farve, kommer du du rommen på. Kog det sammen til den rigtige konsistens. Den kan evt. justeres med ganske lidt vand. Det skal ende med at blive en romsirup. Husk at konsistensen bliver tykkere, når siruppen køler af. Lav “tallerken-testen” ved at lægge en lille klat sirup på en kold tallerken i køleskabet, så kan du hurtigt se, hvordan konsistensen bliver.
  4. Varm vindruekerneolien op til 180 grader – brug evt. et termometer. Har du en fritøse, er det det nemmeste at arbejde med. Eller brug en tandstikker. Når olien syder og småbobler omkring den, er den klar.
  5. Pisk de to æggehvider stive med sukkeret. Vend dem i beignetdejen. Dyp med en gaffel eller pincet pæreskiverne i dejen, til de er helt dækket. Kom dem op i olien og vedn dem om, når de er blvet godt gyldne og spøde. Læg de færdige pæreskiver på fedtsugende papir og drys dem med flormelis gennem en fin sigte.
  6. Server dem med den gyldne romsirup.
Pærerne skal ikke skrælles. Skrællen er med til at holde på formen.Gryden til karamelsiruppen skal være pinligt ren for at undgå, at sukkeret krystalliserer. Skulle det ske, må man starte forfra igen.

Opskriften stammer fra Jesper Vollmers nye bog: “To sider af samme smag”, og her ses den version, Jesper kalder “opgraderet” (Det vi ville kalde gourmet-versionen).

Relaterede opskrifter

Flere opskrifter fra Dessert    |   Gå til alle opskrifter

Se også  Bagværk  Dessert  Forret  Hovedret  Snack