Opskrift ikon

Opskrift

Gratinerede østers i cremant

Jesper Jans har været med på madholdet næsten alle år, og vi kender ha…

Østers Cremant

Gratinerede østers i cremant

4 personer / Udskriv denne sideUDSKRIV / DEL MED EN VEN

Ingredienser

8 østers
100 g smør
1.5 dl cremant
2 skalotteløg
2 æggeblommer
salt peber og lidt citronsaft

Fremgangsmåde

  1. Luk østersene op over en skål. Tag dem ud af skallen, og læg dem i skålen sammen med deres væde. Rens den runde del af skallerne, og sæt dem i en bradepande med groft salt, så de ikke tipper. Dette kan gøres i god tid.
  2. Smelt smørret og og skum det af for valle. Lad det køle lidt af. Imens koges cremanten ind sammen med de finthakkede skalotteløg til der er ca. 2 spsk. tilbage i gryden. Lad det køle lidt af og pisk så æggeblommerne i sammen med vandet fra østersene.
  3. Sæt gryden over vandbad og pisk til den er cremet. Tilsæt smørret lidt efter lidt mens der piskes. Smag sovsen til med salt, peber og citronsaft samt en sjat cremant.
  4. Kom østersene tilbage i skallerne, der er klar i bradepanden og kom en skefuld sovs på hver.. Bradepanden sættes ind under en hed grill i 4 – 5 min. til saucen gratinerer, hvorpå de serveres omgående.