Opskrift ikon

Opskrift

Æblekompot med karamel, hasselnøddemælk, financier og tuille

Simon Juel Pedersen er en talentfuld ung kok, som er ansat på Rørvig k…

Blommer

Æblekompot med karamel, hasselnøddemælk, financier og tuille

4 personer / Udskriv denne sideUDSKRIV / DEL MED EN VEN

Ingredienser

6-8 æbler
1 vaniljestang
1 citron
300 g hasselnødder
300 g sukker
250 g smør
100 g mandelmel
3 æggehvider
13 g honning
7 g kartoffelmel
68 g hvedemel

Fremgangsmåde

  1. Skræl de 4 æbler og skær dem i små stykker. Kom vand i en gryde, så kun lige bunden er dækket, og kom æblestykkerne op i gryden sammen med den flækkede vaniljestang og skrællen fra en halv citron. Lad æblestykkerne koge møre. Når de er møre tages citronskræl og vaniljestang op igen. Det er vigtigt at kompotten er ret tyk. Derfor skal der ikke så meget vand i gryden. Hold godt øje med, at det ikke brænder på. Lad kompotten stå ude og køle af indtil servering
  2. Blend 300 g. hasselnødder sammen med ½ l. kogende vand i 10 min. Når det er kølet tilstrækkeligt af, sigtes mælken fra gennem et viskestykke. Der skal virkelig presses til for at få al mælken ud. Stil mælken på køl, så den er iskold inden servering.
  3. Skær kugler af de resterende 2-4 æbler. Varm 100 g. sukker og en klat smør på panden og lad det blive gyldenbrunt. Derefter kommes æblekuglerne på panden, og de glaceres på samme måde som brune kartofler. Lad ikke æblekuglerne stege for længe. Der skulle gerne være et sprødt bid tilbage i dem.
  4. Til financier kagerne kommes 100 g. mandelmel, 100 g. sukker og én æggehvide i en gryde, og det ristes godt igennem. Derefter tilsættes 35 g. brunet smør, 13 g. honning og 7 g. kartoffelmel. Husk at smørret skla være brunet af, før det kommes i. Rør godt igennem og kom massen i en sprøjtepose. Sprøjt massen i forme, og bag dem ved 160 grader til de er gyldne.
  5. Til tuillen blandes 88 g. smeltet smør, 125 g. sukker, 68 g. mel og 2 æggehvider. Massen kommes på sprøjtepose og lægges på køl i ca. 30 min. Så sprøjtes massen ud på bagepapir på en plade i form som blade. De bages ved 160 grader til de er gyldne. Det tager ca. 10 min. Derefter tages de af papiret og får lov at køle af.
  6. Anrettes på en dyb tallerken. Form æblekompotten i en rund udstikker. De karamelliserede æblekugler lægges ovenpå sammen med stykker af financier kagerne. Til sidst anbringes tuille bladet, og der hældes lidt hasselnøddemælk omkring.

TIP!

Æblekuglerne formes lettest med et specielt kuglejern.

Relaterede opskrifter

Flere opskrifter fra Dessert    |   Gå til alle opskrifter

Se også  Bagværk  Dessert  Forret  Hovedret  Snack