Opskrift ikon

Opskrift

Æble, hvid chokolade og brændevin

En kunstfærdig dessert

Simon Juel Pedersen er en talentfuld ung kok, som er ansat på Rørvig k…

Æble hvid chokolade og brændevin

Æble, hvid chokolade og brændevin

En kunstfærdig dessert

4 personer / Udskriv denne sideUDSKRIV / DEL MED EN VEN

Ingredienser

CREME MED ÆBLEBRÆNDEVIN

5 dl fløde
5 dl mælk
60 g maizena mel
6 æggeblommer
150 g sukker
æblebrændevin

HVIDE CHOKOLADESKÅLE

200 g hvid chokolade

ÆBLEKOMPOT

200 g æbler
lidt vand
sukker

PAVLOVA

1 dl æggehvider
150 g flormelis
1 tsk hvidvinsedddike
100 g marcipan

ÆBLERINGE

3 æbler

MARENGSRINGE

80 g æggehvider
90 g sukker
80 g flormelis

Fremgangsmåde

  1. Cremen tilberedes ved at blande maizena-mel, æggeblommer og sukker. Kog mælk og fløde op, og hæld det kogende over blandingen. Hæld det hele tilbage i gryden, og giv massen en hurtig opkogning. Hæld blandingen i en skål og sæt den på køl. Når den er kold, piskes den til den er fri for klumper og smages til med æblebrændevin. Sæt den på køl igen til den skal bruges.
  2. Til chokoladeskålene tempereres den hvide chokolade ved at smelte halvdelen af den ganske langsomt over vandbad til den er 38 grader varmt. Tag den af varmen, og til tilsæt den resterende del af chokoladen, og rør rundt indtil al chokoladen er smeltet. Lad den køle til den er 26-27 grader, og pensel chokoladen i skålformene, og sæt dem på køl,. Når de netop er størknet, tages de ud og løsnes fra formen. Stil skålene tilbage på køl igen til de skal bruges.
  3. Æblekompotten fremstilles ved at de skrællede æbler skæres i stykker og kommes i en gryde med en smule vand (skal kun lige dække bunden). Lad æblerne koge stille og roligt til det en en mos og smag til med sukker. Lad kompotten køle af.
  4. Til pavlovaen piskes æggehviderne stive, der tilsættes flormelis og hvidvinseddike, og der piskes videre til massen bliver sej. Den fint revne marcipan vendes i med en dejskraber, og massen smøres ud i 4 mindre og 4 større skiver, så skiverne kan ligge i to “etager” inde i chokoladeskålene, den mindste nederst. Skiverne bages i ovnen ved 150 grader indtil de er flot gyldne.
  5. De tre æbler skæres på mandolin, udstikkes i flotte skiver og lægges i koldt vand.
  6. Marengsringene skal have samme størrelse som skiverne af æble. Æggehviderne piskes og der tilsættes sukker og flormelis og piskes videre til sukkeret er opløst og massen er sej. Marensmassen formes i flade skiver magen til æbleskiverne – evt ved hjælp af en flad form og en paletkniv. Marengsskiverne tørres i ovnen på 120 grader til de er sprøde. Det tager ca. 1 time.
  7. Kunsstykket anrettes ved at anbringe en chokoladehalvkugle i en smule æblekompot – så den ikke vælter – på en tallerken. Kom en klat æblekompot i bunden af chokoladeskålen, læg den lille skive pavlova ovenpå, kom endnu en klat æblekompot ovenpå, og læg den store skive pavlova ovenpå igen. Fyld cremen i den resterende plads i chokoladeskålen og i en top ovenpå. Læg nu æbleskiver og marensgskiver på skift på toppen i en ovelappende “tagdækning” og pynt med en spiselig blomst eller et par blade frisk mynte.. samt evt. en ekstra skefuld creme ved siden af.

Relaterede opskrifter

Flere opskrifter fra Dessert    |   Gå til alle opskrifter

Se også  Bagværk  Dessert  Forret  Hovedret  Snack