Kalvefilet rullet med kantareller og palmekål

Kalvefilet rullet med kantareller og palmekål

Ingredienser til 4 personer

  • 1 pænt reelt stykke afpudset kalvefilet på ca. 600 g.
  • 200 g. svampe, gerne tragtkantareller eller trompetkantareller.
  • 4 - 5 blade palmekål
  • løg
  • skalotteløg
  • tomater
  • blommetomater
  • tomatpure
  • hvidløg
  • cayennepeber
  • kyllingefond
  • smør
  • Kartofler, gerne store
  • bacon
  • timian
  • rosenkål
  • kantareller

Fremgangsmåde

  1. Tragt- og trompetkantareller renses og steges med skalotteløg. Palmekålen blancheres, skæres ud og steges sammen med kantarellerne.
  2. Kalvefileten flækkes næsten helt igennem, og foldes ud, så man får et stort tyndt reelt stykke kød, De ristede svampe med palmekål lægges på og kødstykkes rulles sammen til en slags rullepølse, der snøres sammen. Kalverullen stegs på panden. Før servering skla kalverullerne lige have 10 - 12 min. i ovnen ved 180 grader.
  3. Løg, tomater, blommetomater, tomatpuré, hvidløg, cayennepeber og evt. kyllingefond sauteres samme til en kompot.m Kompotten koges godt igennem, blendes og monteres med smør.
  4. Kartoflerne skrælles, og rives på et groft rivejern. Væden presse godt fra. Vrid evt. de revne kartofler hårdt i en viskestykke.
  5. Lidt bacon skæres fint ud og ristes på panden. Lidt timian skylles og hakkes. begge dele blandes i de revne kartofler. Kartoflerne formes i flade kager, der ristes på panden indtil de er sprøde og hænger godt sammen.
  6. Rosenkålene renses, halveres og ristes i smør på panden, og når de er ved at være passende møre (giv dem endelig ikke for meget), tilsættes kantareller, der steges med de sidste minutter.
  7. Kalverulle snøres op og skæres i skiver. De anrettes på en stor tallerken med tomatsaucen samt røsti og rosenkål med kantareller. Et passende grønt på toppen pynter.

Tip.

Du kan evt. selv koge en kyllingefond. Se opskriften på jordskokkesuppe fra samme dato som denne ret.

Jørgen Michelsen

Jørgen Michelsen er en af vore faste kokke, som har kommet hos os i mange år. Ofte med sin assistent. Jørgen Michelsen kendes af mange fra sin tid på restaurant Prag på hjørnet af Amagerbrogade og Prags Boulevard.